Skadedyr

Mosegrise

Mosegrisen, eller vandrotten (på latin Arvicola amphibius), bliver typisk mellem 12-22 cm lang, hvis halen ikke regnes med. Den vejer normalt mellem 80-100 gram. Mosegrisen er ikke en rotte, men har sandsynligvis fået sit navn på grund af sin lange rottelignende hale.

Mosegrisen holder primært til i fugtige områder og er en dygtig svømmer. Nogle mosegrise lever dog også hele livet i tørre områder langt fra vandhuller.

Typisk får mosegrisen 4-5 kuld unger i løbet af ynglesæsonen, fra tidligt forår til sent efterår. Hvert kuld består af 4-8 unger.

Mosegrisen lever, som muldvarpen, en stor del af sit liv under jorden i sine gange. Den graver tunneler og laver skud ligesom muldvarpen. Det kan derfor være svært at finde ud af, om det er en mosegris eller en muldvarp, man har i haven.

Mosegrisens skud kan kendes på, at de normalt er mindre end muldvarpens og ligger mere uregelmæssigt fordelt på overfladen. Om sommeren er der tydelig forskel på de 2 typer skud, da mosegrisen sjældent graver lige så dybt som muldvarpen.

 

Muldvarpe

Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i stort set hele Danmark. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram. Følesansen og lugtesansen er muldvarpens vigtigste sanser. Den lever det meste af sit liv under jorden, hvor den graver gange med sine skovlformede forben.

Muldvarpen lever alene, men mødes i april-maj for at parre sig. Efter 4 ugers drægtighed føder hunnen et kuld på 2-8 unger. Muldvarpe får kun et kuld unger om året.

Muldvarpen skader ikke, som mosegrisen gør, planter ved at gnave i dem eller spise dem. Muldvarpe i haven betyder ofte en hullet, og i nogle tilfælde undermineret, græsplæne.

Muldvarpen graver lange og mange gange i jorden hele året. Gangsytemerne kan blive op til 200 meter lange, og det overskydende jord fra gravearbejdet, presses op på jordoverfladen som muldvarpeskud.